Anette slukkede for sin DVD-afspiller, og sad stille for en stund, lidt rørt over den DVD hun havde lånt på biblioteket. Det havde alligevel taget noget tid at få den hjem, og de to andre hun lånte ved samme lejlighed var slet ikke af samme kvalitet. Tænk at lave en teaterkoncert på 1½ time over en Rolling Stones sang, der varede under 4 minutter?! Hun hadede ellers teater, synes en god film var langt bedre, men når det nu var Rolling Stones, og så endda hendes favoritsang 'Angie', var hun alligevel blevet nysgerrig.
Anette bestemte sig for, at hun ikke skulle være den eneste der fik glæde af DVD'en, og næste dag tog hun ind på biblioteket, med nogle af de ting hun syntes repræsenterede de vigtigste øjeblikke i teaterkoncerten; en knaldrød læbestift, en tom pung, 3 små lapper papir hun havde nedskrevet et par forskelige linjer fra sangen på, og en gammel hat. På biblioteket åbnede Anette oplevelseskassen henne i den nye inspirationsafdeling. Hun tog sig tid til at udvælge små brudstykker fra DVD'en, lidt tekst hun tastede ind, en kort talesekvens hun selv optog, og forsøgte at indfange det hun synes var følelsen og essensen af forestillingen - det der var det vigtige for den gode oplevelse DVD'en var, for hende... og matchede dem til de forskellige ting, noget Anette nød at gøre da hun synes det gav det hele et mere personligt præg, og gjorde oplevelsen til hendes egen.
Læbestiften påvirkede karakteren af Anettes optagelse og gav den en lidt rosenrød følelse, som anette ikke helt syntes indfangede den desperation hun lagde i sangen, og rodede derfor i kassen med forskellige ting, der stod i inspirationsafdelingen. Hun fandt til sin tilfredshed i stedet en pakke kleenex, åbnede den, rodede lidt med nogle af dem for at give den et halvkrøllet præg, og nød med et lille smil og en frydefuld fornemmelse den lidt melodramatiske følelse som hendes link til en af forestillingens sange nu gav. Tilfreds lukkede hun kassen med sine ting og, og stillede den i det store inspirationskatalog, og skrev "Angie" på kassen - måske en lidt for åbenlys reference, syntes hun, men omvendt kunne hun ikke lige komme på noget bedre.
----------------- 3 MÅNEDER SENERE --------------------
Olaf kedede sig, og syntes egentlig at inspirationsafdelingen var et spændende sted. Men han var i et klassisk dilemma - han vidste han ville have en oplevelse, men havde ingen anelse om hvilken han skulle tage. Det gav ikke rigtigt mening at give sig til at grave i de mange forskellige kasser, og egentlig virkede deres lidt prætentiøse navne også kedsommelige - "Tysk fænomenologi" ? Sikke noget skrammel!
I stedet gik han over i "Rodekassen", og samlede en gammel hat op, og prøvede eksperimenterede at vifte den foran oplevelsesvæggen. Forskellige andre menneskers indlejrede oplevelser fejede hen over ham, i få sekunders klip, kedelige lange sekvenser med gangstere, sabotørromaner fra 2. verdenskrig, altsammen ting som andre mennesker havde følt en gammel blød hat kunne repræsentere. Olaf kendte godt principperne, og tog derfor hatten på, og samlede et par sære papirlapper op med ordene "All the dreams we held so close seemed to all go up in smoke".
Olaf fik et par forskellige oplevelser frem nu, og prøvede at samle en tredje ting op, en gammel blyant, og fik til sin store frustration en blank væg, og tilbuddet om at skabe sin egen oplevelse med de 3 ting. Det interesserede Olaf lidt at folk tydeligvis lagde forskellige betydninger ind i hatten, det var jo bare en hat? Han smed blyanten, og prøvede igen, og en sær stemme og et androgynt ansigt fangede hans opmærksomhed, men klippene var for korte, og der var ingen måde at fastholde dem, eller grave dybere i den fremmede persons oplevelse.
Han stirrede frustreret og ivrigt ned i kassen med forskellige ting... efter et par forsøg, som gav sære oplevelser, endda noget der virkelig virkede som et menneske med problemer, ramte han jackpot, da han iført hatten, samlede en gammel tom pung op... Anettes oplevelse af teaterkoncerten vældede langsomt frem, og gav forskellige hints til andre ting, der udvidede hans kig ind i anettes oplevelse. Olaf smilede, han var ved at være god til det her, og det pirrede altid hans nysgerrighed at stå og rode med alle de sære ting som folk forbandt med noget så simpelt som en DVD. Måske skulle man låne den? Det virkede ihvertfald sært at forbinde en kleenex med sangen, måske ville noget med kærlighed have været mere passende.
Olaf gættede på, at afsenderen af oplevelsen måtte have oplevet noget ulykkelig kærlighed, siden han/hun forbandt de forskellige linjer om kærlighed med kleenex og tårer. Han bestemte sig for at låne teaterkoncerten, og se om han havde misset noget undervejs - måske handlede koncerten rent faktisk om ulykkelig kærlighed?
mandag den 5. oktober 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar