Pilotprobes refleksion

I sidste uge fremlagde vi vores Probes for resten af holdet. Den umiddelbare kritik fra Tuck, som undertegnede husker det, var, at den æstetiske udformning af vores Probes ikke var ”flot” nok, og at vi skulle overveje at gøre lidt mere ud af ”indpakningen” for at vores deltagere/brugere blev begejstrede for dem. Vi var delvis enig i denne kritik forstået på den måde, at vi godt kunne se at nogle af vores papkasser var blevet behandlet en smule skødesløst. Omvendt synes vi heller ikke at Probesene skal være så flot udformet, at det hæmmer folk i at bruge dem af frygt for at ødelægge det overordnede æstetiske indtryk.

En anden kritik lød at vi var for ufokuserede på, hvad det var vi ville undersøge med vores probes, hvilket vi er enige i. Vi sigtede alt for bredt med vores spørgsmål og opgaver, idet vi ikke var sikre på hvad vores domæne egentlig var og hvad vi ville undersøge.

Målgruppe og deltagere

Vi rekrutterede venner og venners venner til at afprøve vores pilotprobes – 4 deltagere i alt. Vores overordnede erfaring med valg af deltagere har været at være mere kræsne i vores valg. Optimalt ville være at rekruttere engagerede deltagere fra en lidt bredere målgruppe næste gang. Folk som ikke deltager af pligt, men af lyst.

Udbytte af vores Probes

Det overordnede indholdsmæssige udbytte af vores Probes var ikke overvældende.

Dette skyldes til dels vores noget uklare fokus og udformningen af vores probes. Det virkede til at deltagerne var usikre på, hvad det var vi ville have dem til at gøre.

Det der synes at give størst udbytte, var når vi stillede en konkret opgave; f.eks. Et sted der er godt at læse. Pakupakuen var måske nok sjov, men formålet med den var der vist ikke mange (inklusiv os selv), der forstod.

Et andet problem var med hensyn til at få deltagerne til at tage og sende billederne til os. Det ser ud til at folk er så meget inde i mobilteknologien som vi antog, eller også gad de bare ikke at sende og billeder. Det har næppe været pga. udgiften, da vi vedlagde 20 kr. som kompensation for MMS udgifter.

En løsning til næste gang kunne være at vedlægge et engangskamera, men det vil være en relativ dyr løsning. En anden løsning kunne være at vi, når vi henter probsene, overfører billederne fra deltagernes mobiltelefoner til en computer, så kan vi samtidig få en uformel snak med dem omkring deres oplevelser.

Probes 2.0

Tidsrammen for udsendelsen af næste omgang Probes, ser umiddelbart ud til at være en smule stram, især hvis vi skal nå at have dem tilbage og analyseret inden turen til KBH d. 27-28. okt. Men måske behøver vi ikke have dem tilbage inden…

Personligt vil jeg hellere bruge lidt mere tid på udformningen og have dem længere tid ude hos deltagerne end at sende halvgennemtænkte probes ud.

Rekruttering af deltagere skal vi også have gang i. Volumenmæssigt tænker jeg, at vi kan ”nøjes” med omkring 10 personer, selvom jeg har indtryk af at Tuck tænker i højere numre. Vi kunne evt. sætte et opslag op nede på Hovedbiblioteket eller i ugeavisen, eller tage fat i aftenskoledamen. Jeg tænker at vores probes minimum skal være ude hos brugerne i tre uger.

Idéen som Tuck nævnte med at sende deltagerne mails eller sms’er under forløbet, for at vedholde deres engagement synes jeg er en rigtig god idé.

Og vigtigst af alt skal vi have vores fokus på plads. Hvad vi vil med vores Probes og hvorfor!

Kommenter lystigt!

Brainstorm Workshop

Efter intense abstrakte diskussioner omkring bibliotekets værdier følte vi, at det var tid til at få konkrete operative billeder og konceptskitser på banen.

Som foreløber for den delvis strukturerede Inspiration Card Workshop valgte vi først at lave en fri ustruktureret Brainstorm Workshop. De frie rammer åbnede op for fjorten konceptskitser og en videre diskussion af værdier for vores kommende koncept.

Fordelen og samtidig udfordringen ved workshoppen var, at vi fik meget materiale til videre refleksion. Samtidig fik vi indtryk af hinandens idealer i forhold til konceptudviklingen. Workshoppen skabte derved grundlag for at opnå en større fælles forståelse af, hvilken vej konceptet skulle gå.


De fjorten koncepter præsenteres kort nedenfor:

• Book Destruction: Vores forhold til bøger som objekter er meget styret. Installationen / eventet giver mulighed for at inteagerer med bøgerne ved at rive dem i stykker. Evt. kan brugerne rive alle de kedelige sider ud så kun "den gode historie" står tilbage. Derved skabes nye historier igennem fravalg frem for tilvalg af indhold.
  
  
• Co-Op Reading: Inspireret af mødre der læser for deres børn samt pair programming. Læseoplevelsen behøves ikke at være for individet. Ved at introducere social interaktion evt. baseret på spilmekanik kan fortællingen kun oplevelse i samarbejde. F.eks. kan fortællingen være fragmenteret og fordelt mellem brugerne.
  
  
• Deling Som Digitale Lag: Multitouchbord der indbyder til social interaktion. Resten af konceptskitsen kan ikke tydes.
  
  
• Den Digitale Boghylde: En digital boghylde placeres sammen med de almindelige bogholder. Den digitale boghylde er kendetegnet ved at være stemningsmættet i forhold til det aktuelle indhold. Hylden med krimier udsender skrig og røg, dæmpet lyssætning. Boghylden augmenteres således den bliver en oplevelse i sig selv og en teaser for bøgerne på hylderne.
  
  
• Det Sociale Diskussionsrum: I det afgrænsede rum er en af ydervæggene en digital overflade. I rummet foregår der diskussioner understøttet af taggede artefakter. Når en diskussion er fuldendt kan et af disse objekter smides over i "det sociale hjørne". Hvis objektet f.eks. er en bold, vil den digitale væg afspejle indholdet i form af f.eks. animationer med fodbold. Således kan udefrakommende se på væggen, hvad der bliver diskuteret inden i rummet og evt. selv komme ind og deltage. Den usynlige diskussion bliver synlig.
  
  
• Forfatter Facebook: Facebookligende applikation bruges til at skabe relation mellem læser og forfatter. Når læseren tager en bog op og placerer den i installationen, kommer forfatterens facebook profil op. Her kan man se lidt om forfatterens liv og se vennelisten til andre (og relaterede) forfattere.
  
  
• Følebogen: Følebogen giver læseren mulighed for at udtrykke sine følelser over for historien. Således kan en dårlig historie få bank ved at slå i bogen eller slå den ned i jorden. En personlig og rørende fortælling / bog kan belønnes ved at læseren krammer eller kysser objektet. Derved bliver følelsesudveklingen tovejs. Følelserne kan evt. "opbevares" i bogen, så nye brugere kan se hvad tidligere brugere har følt.
  
  
• Genfortælling: Samarbejde. Historien er ikke fikseret i bogen, men skal opleves i samarbejde med andre brugere. Ved at genfortælle bidder af historien for hinanden styrker den sociale interaktion læseoplevelsen. Ligeledes er det kun det mindeværdige begivenheder i fortællingen, der overlever fra bruger til bruger.
  
  
• Hyper eBook: Fremtidens ebog læser, der ikke kun er effektiv, men ligeledes konstrueret så den efterligner bogens mere taktile egenskaber. Forsiden er af læder, men motivet og teksten kan udskiftes, således bogen altid har et personligt præg der afspjler indholdet. Ligeledes kan Hyper eBook tilsluttes vandhanen, så man selv kan vælge hvor tung enheden skal være. Derudover er den effektiv i sin håndtering af materiale og byder på spøgefunktionalitet.
  
  
• Mediefacade Inspiration: En mediefacade opsættes i biblioteket og fungerer som inspiration til udlån. Indholdet på mediefacaden stammer fra en database der registrerer populære udlån. Meget populære udlån er repræsenteret som store bøger på facaden, mens mindre populære bøger stadig findes, blot som små objekter.
  
  
• Netmusik Automat: Netmusik automaten sættes op på strøget og giver direkte adgang til bibliotekernes netmusik. Forbipaserende kan komme forbi, tilslutte deres mp3 afspiller og tappe musik ned på enheden. Det tager kun kort tid og straks efter kan brugeren fortsætte sine daglige gøremål, men nu med ny musik i lommen.
  
  
• Puzzel Book: De enkelte bog er en brik i et pudslespil. Således skal brugerne først finde bøgerne og derefter mødes og sætte dem sammen. Forskellige kombinationer af bøger giver forskellige historier. Den enkelte bog har et tema (f.eks. kærlighed eller krig) og når bøger sættes sammen opstår den nye historie på baggrund af temaerne.
  
  
• Shaker Book: Shaker book kræver at du ryster den. Du åbner bogen, læser en side, lukker bogen og ryster den. Således kommer en ny tilfældig side frem næste gang du åbner bogen og historien kan fortsætte. Shaker Book shuffler siderne hver gang du ryster bogen og giver mulighed for uforudsete og non-linjære historier.
  
  
• Søge Artifacts: Frem for at søge på keywords, benyttes fysiske artefakts som søgeobjekter. På en digital overflade, f.eks. et bord, placeres artefakter, som brugerne kan relatere til. Der kan f.eks. placeres en rose og en pistol på bordet. Ved siden af bordet står en skattekiste. Når man har placeret artefakter som man synes om på bordet, kan man åbne skattekisten og finde en bog der passer til temaet. Der kan enten benyttes sande objekter (en ægte rose) eller repræsentationer (en blok, hvorpå der er tegnet en rose på). Den ægte rose vil give et andet følelsemæssigt respons end repræsentationen, men vil samtidig være mindre holdbar.

Værdidiskussion:

Ud over de forskellige koncepter havde vi en intern værdidiskussion i gruppen, hvor vi reflekterede over læseoplevesen. En af delkonklusionerne var at læseoplevelsen er yderst sammensat og påvirket af indre faktorer (f.eks. humør, mæthedsgrad etc.) samt ydre faktorer (f.eks. stolen, støj i lokalet etc.). Derved kan læseoplevelsen (eller biblioteksoplevelsen) påvirkes ved at ændre på disse faktorer. Den computermediere oplevelse og de digtale artefakter som vi vil producere udgør derved kun en lille del af totaloplevelsen.


Opsummering:

Workshoppens resultat pegere på to mulige hoveddomæner for konceptet:

1) Læseoplevelsen (hvad definerer en god læseoplevelse og hvordan kan vi understøtte denne igennem en computermedieret oplevelse?)

2) Søgeoplevelsen (hvordan finde vi som brugere nye materialer der udfordrer os. Hvordan laver vi æstetetisk søgning, hvor effektivisering ikke er målet, men derimod ønsket om at blive gældelig overrasket i søgningen?)

Foreløbigt blev vi enige om at den eksplorative søgning af bibliotekesmateriale var et spændende domæne at arbejde videre med, men at den æstetetiske og udfordrende oplevelse skulle være i fokus. Ligeldes vil vi gerne arbejde med flerbrugerinteraktion.

Til borgermøde om Multimediehuset I

Nikolai og undertegnede har været til borgermøde om multimediehuset. Efter en kort introduktion til planerne for huset v/ arkitektfirmaet gik der workshop i den, igen forestået af arkitekterne.

Deltagerne var fysisk fordelt ved to borde (med kaffe, slik og frugt, hvilket blev vel modtaget af deres udsendte!). Workshoppen var opbygget sådan at de to grupper/borde indledningsvis behandlede samme emne og efter en kort pause gik over til to forskellige emner. Vi fordelte os, så vi dækkede begge emner. Emnet ved mit bord var medier (som i bøger, cd'er, dvd og "hvor er vi på vej hen"). Strukturen var dog meget åben og samtalen fik lov at bevæge sig i mange forskellige retninger, samtidig med at arkitekterne havde nogle spørgmål med hjemmefra som blev kastet ind i processen. Jeg forsøgte i øvrigt ikke at holde mig uden for diskussionen ("skal man vide hvordan det er at være jazzpianist...") og der var en præsentationsrunde, så vores rolle som studerende var fastslået overfor de andre deltagere.

Men nok om processen. Hvad blev vi klogere på? Jeg fandt i hvert fald ud af at noter betaler sig... men lidt stikord frit fra hukommelsens tåger:

• Cykelparkering; hvor sikker, hvorhenne, (alle deltagere ved mit bord var cyklister, så de andre måder at komme til biblioteket kom ikke i spil)
• Ankomstområdet, hvordan gør man det rart at færdes på?
• Emneopdelt samling modsat den nuværende typeopdeling; rollespil, krimiområde...
• Forskelligartede læseområder; herreværelset, studieceller, café
• Synlige bibliotekarer; uniformer, synliggørelse af kompetencer ("Bibliotekar Tina Rasmussen, ekspert i hvaler")
• Mulighed for at kalde en bibliotekar op på skærme/terminaler rundt om i bygningen
• Planlagt butik i biblioteket; hvad skal den sælge? Oplevelser, bøger, Århus Kommune-ting...
• Planlagt café i biblioteket; hvordan skal den indrettes, hvad gør den rar at være på, hvad skal den sælge? Starbucks, Lynfabrikken, boghandel/Sigfreds kaffebar, cafeteria-agtigt, et sted man kan tage børnene med en aften og få et ordentligt måltid mad og måske låne et par bøger
• Indgangspartiet; det skal ikke være et kø-område, hvad skal vises på skærmen?
• Søgning, at finde materialer; laserlys der guider én
• "Browsing"; det er også rart bare at gå rundt og blive inspireret
• Fremtidens medier er digitale; podcasts mv. på biblioteket, bøger har en kvalitet, man bliver træt af at læse på skærmen (der blev iværksat en runde hvor deltagerne på skift blev bedt om at svare på hvad var fremtidens medier bliver, noget som for de fleste var svært at forholde sig til)

Det var umiddelbart det - jeg går ud fra at Nikolaj leverer en part II med sine refleksioner.

Affinity diagram - papirudgaven!

affinity diagram

Todo:

• Interviews / observation på hovedbiblioteket (programsat til fredag)
• Kortet; mapping af billeder og temaer til kortet; produktion af endeligt kort
• Forberedelse af Inspiration Card Workshop
• Cultural Probes mark 2
• Brainstorm med Affinity Diagramming

Udover det synes jeg at vi skal prøve at lave nogle operationelle billeder eller bare nogle tossede idéer vi kan prøve at arbejde videre med, for at komme ud over det undersøgende stadie og ind i det skabende. Der er ikke noget i vejen med at zoome ind nu, da der vil være rig mulighed for at zoome ud og vælge en anden idé senere - vi skal bare have noget konkret på bordet, tror jeg.

Biblioteksdiagrammering

besøg på hovedbiblioteket

Vi har besøgt hovedbiblioteket, og taget en ordentlig stak billeder - det er planen at vi vil forsøge at "mappe" et kort over biblioteket med de forskellige billeder og kommentarer til de forskellige områder. Indtil videre er vi dog blevet lidt forhindret af tekniske årsager - jeg har simpelthen ikke kunnet fremskaffe et brugbart kort :) I morgen går jeg dog lo-fi, og tager ned på biblioteket bevæbnet med noget så oldschool som papir og blyant hvis min primære plan om at fotografere + stilisere et kort i photoshop ikke virker.

Ydermere har en venlig bibliotekar fra Biblioteksvagten vist mig det fornemme website Bibliotekshistorie. Det kan selvfølgelig lyde lidt for fokuseret på selve biblioteket og knap så meget på læseoplevelsen, men jeg er fuld af håb mht. at anlægge det historiske perspektiv for en ganske kort stund. Hvem ved, måske kommer der nogle inspirationcard idéer ud af det?

Planlægning af etnoraid til biblioteket

I dag planlagde vi vores første "etnoraid" på Hovedbiblioteket. Vores grundtanke er at forsøge at orientere os blandt bibliotekets brugere, og få en idé om hvorfor de bruger biblioteket i stedet for f.eks. at købe bøgerne, bestille dem hjemmefra osv. Et aspekt alle kan tænke sig til er prisen, men det er vores opfattelse at der er andre aspekter.

Vores plan er:

- Danne os et overblik over biblioteket med alle dets kroge og faciliteter (20 minutter)

- Lave små uformelle interviews med bibliotekets brugere, og finde ud af hvorfor/hvordan de bruger biblioteket (30 minutter)

- Reflektere kort over vores interviews, tweake her og der, og køre på igen (30 minutter)

- Efterbehandling af vores resultater, reflektioner og lignende

Senere skal disse data danne grundlaget for en Inspiration Card Workshop - pt. er vi i tvivl om det skal være med almindelige lånere, bibliotekarer eller noget helt tredje... eller måske alle på en gang. We'll see :)

Min personlige reflektion (og måske et forbenet romantisk håb), er at der er andre grunde til at gå på biblioteket end blot udbuddet af en masse ting man ellers ville købe, at der gemmer sig en form for unik "biblioteksoplevelse", som vi kan gå ind og arbejde dybere med i stedet for blot at digitalisere bogudbuddet og levere en gratis konkurrent til f.eks. Kindle. Biblioteket skal i min optik være et sted som er unikt, og ikke bare et boglager med en særlig kompetent søgning - selvom det også allerede er det.

Konstruktion af Probes

Efter at vi på det foregående probesmøde aftalte nogle retningslinjer, materielt såvelt som indholdsmæssigt, for konstruktionen af vores probes, mødtes vi for at lave probesne. Det stod dog ret hurtigt klart da vi kastede os ud i det konkrete arbejde, at vi ikke helt havde taget materialet i ed :)

Der opstod således nye idéer undervejs i konstruktionen, så vores pakker endte med at indeholde både en bog, en række postkort og en "pakupaku" - eller en flipflop. Hele grundantagelsen bagved det meget "lo-fi" look, alt lavet af pap og skrevet i hånden, havde til formål at inspirere modtageren til at udfolde samme uformelle niveau - til bare at "slå sig løs" og gå i gang med at fylde løs i proben. We'll see how that plays out.

Mht. den konkrete konstruktion er jeg igen i tvivl om hvorvidt de er "præcist" nok lavet - om der kommer noget som helst brugbart ud af dem, men jeg har aldrig lavet en probe før, så det er en læringssituation både på det domænemæssige og det akademiske niveau.

Første draft af visionen

I vores første draft af visionen, brugte vi en del tid på at diskutere oplægget - det interaktive bibliotek i det urbane rum. Der var i min optik en udmærket diskussion, og noget af det der kom frem var et ønske om en "fast" definition på de forskellige ord. Dog kom vi frem til, at det var umuligt. Der findes ikke en fast definition på hverken urbant, bibliotek eller interaktivt, og derfor må vores arbejde med ordene snarere ses som en udfordring af vores syn på domænet, og som sådan et ret fornuftigt designartefakt - det tjente til at anskueliggøre vores forforståelser, og var det medierende aspekt i vores samtale.

Vi burde måske have nedfældet de forskellige pointer (hvilket vi delvis gjorde), for at have vores grundantagelser om ordene på plads. Jeg forestiller mig, at vi løbende kan vende tilbage til diskussionen og udfordringen fra ordene - en pointe som i sig selv er ret underholdende når vi nu arbejder med store samlinger af ord :)

Første møde om Cultural Probes

På det første møde om at lave cultural probes, havde vi en længere diskussion om selve baggrunden for det domæne vi skulle sende probes ind i. Mit indledende instinkt var, at det var fint nok at bare skyde fra hoften, men der er ikke noget tabt (udover tid), ved at overveje feltet lidt. Set i bakspejlet diskuterede vi nok mest praktiske og domænerelaterede spørgsmål imens jeg ikke synes vi fik reflekteret så meget over vores grundantagelser om cultural probes.

Min fornemmelse af probes er, at deres anvendbarhed er relativ til både målgruppe, udformning og formål. Dette relaterer sig til probes beskaffenhed som designartefakter - kan vi lave et designartefakt der er i stand til, uden vores deltagelse, fungere til at folk kan kommunikere noget til os? og er det overhovedet formålet med en probe?

Indledende møde

Slrevet posthumt: Vi forsøgte indledende at afstemme vores forventninger til hvad vi ville med projektet. Der var mange forskellige perspektiver på bordet, og set i bakspejlet kunne man se konturerne af divergerende interesser, mellem teknologisk begejstring, kontra følelsesmæssige aspekter og formidling. Det er der som sådan ikke noget problem i, som jeg ser det, men det er vigtigt at holde øje med ikke at lade sig begejstre af et enkelt perspektiv i det.

Jeg understregede personligt min interesse i at ville arbejde med det følelsesmæssige/oplevelsesmæssige perspektiv, for at sikre at det kom med. We'll see how this plays out, men der blev ikke truffet nogle definitive beslutninger om hvad / hvordan vi skulle skære kagen, mere praktiske overvejelser.