Inspirationsbordet til SIDeR 2010

Videopræsentationen af inspirationsbordet til SiDER 2010. Se også vores fine artikel om bordet.

Kort over processen

Herunder min kunstneriske tolkning af kortet over designprocessen. Jeg synes det fortjener en blogpost - så er der samling på sagerne.

Mockuptest II: Refleksion

Vores prototypetest gav os en række erfaringer med hvordan visse aspekter af vores koncept ville blive modtaget af brugerne.

Konkret fik vi be- og afkræftet en række antagelser om hvorledes bordet ville modtaget.

Bekræftet:

• Folk klikker på bordet. Konceptet med 'touch' er efterhånden tilstrækkeligt kendt til at brugerne forventer at kunne røre ved de objekter der ligger på bordet.
  
• Princippet med at lade bogen være genstand for interaktionen virker også. Det at brugerne har et fysisk objekt at rykke rundt med giver en indgang til bordet som sandsynligvis ville mangle hvis det var en ren touch-flade.
• Selvom vi ikke for alvor prøvede at have flere samtidige brugere, så var det tydeligt at valget af et brod frem for en væg giver den rigtige oplevelse. Bordet er privat i den forstand at man som bruger har overblik over hvem der kigger med. Samtidigt giver det en ro i brugen af man kan holde pause og lade bogen ligge på bordet.
• Brugen af billeder til at repræsenterer emneord på bøgerne fik også en positiv modtagelse. Brugerne forholdt sig mere nysgerrigt til billederne end til ord alene, og syntes godt om den inspiration der lå i billederne.
  

Linselus

Der er linket til vores koncept-hjemmeside i "Internt Nyt Katrinebjerg".

My work here is done.

Mockuptest II: Motivation

Efter at have præsenteret vores koncepter på demodagen, har næste skridt været at lave en mockup-test af vores inspirationsbord med eksterne deltagere. Det var været motiveret af forskellige ting.

For det første er det en integreret del af det brugerorientede paradigme vi er blevet indrulleret i at involvere brugere på forskellige trin i processen. Vores test har måske været mere HCI end PD, da vi havde et rimelig færdigt koncept, som vi gerne ville teste på "rigtige" brugere. Der har altså ikke været tale om at inddrage deltagerne som ligemænd i designprocessen. Formålet var at få be/afkrævet nogle af vores, mere eller mindre implicitte, antagelser samt afsløre svagheder eller blinde pletter i forhold til konceptet.

For det andet er det i sig selv givtigt for os, som designere, at konstruere en mockuptest. Det tvinger os til at forholde os meget konkret til hvordan konceptet virker i praksis, så vi opnår en højere grad af fælles indbyrdes forståelse. Konstruktion fordrer reflexion, for nu at udtrykke det som et slagord!

[Flyt til reflexion?]

Der er naturligvis grænser for hvad det er muligt at teste med en mockup i pap. Vi forestiller os at der er et stort og fantastisk databasesystem bag inspirationsbordet, som genererer indholdselementerne. I forhold til det er det naturligvis en stor begrænsning, når den del simuleres af en tabel med godt tyve nøgleord og tyve bøger, som en langsom mennskehjerne forsøger at kombinere på bedste vis. Vi lagde derfor op til primært at teste brugernes interaktion med bordet, om de forstår det og om de bryder sig om at interagere gennem en bog.

[/Flyt til reflexion?]

IT MOVES!

Brugertest done med særdeles spændende / udfordrende / nedslående / opmuntrende resultater - stay tuned! :)

Planlægning af resten af processen

Urb.Int. er afsluttet, bortset fra et wrap-up i forhold til processen.

Vi laver to prototyper af Inspirationsbordet i henholdsvis pap og bits. Pap-prototypen skal teste interaktionen, bit-prototypen i højere grad interaktiviteten.

Arbejde på projektet man-tors, fre. fri til arbejde.

Vi skal have lavet et kort over vores proces til brug for opgaven.

Map over proces

Kør blog igennem

- nedslagspunkter

- map

- vild brainstorm på designartefakter - hvorfor gjorde vi det her, hvad kan vi bruge det til?

- litteratursøgning

To-do:

Pap

Indhold - Thomas laver flere bøger/nøgleord

Konstruktion - onsdag

Arrangement - onsdag aften kl. 19.00

Bits (Ture har førertrøjen!)

Find framework

Prototype på prototypen

(Lån på AAKB)

Hør på hardware

Demodag

Lige et par billeder fra demodagen, så den også er repræsenteret på bloggen!

Søren og Inspirationsbordet

Søren kommer ind på biblioteket, for at aflevere  ”Pigen der legede med ilden”. Han ville gerne have noget lignende, måske noget nyt af samme forfatter eller en anden krimi? Søren går hen til Inspirationsbordet, og placerer sin bog på det. En digital aura kommer frem nedenunder bogen, og viser 3 nøgleord om bogens indhold.

Rundt på Inspirationsbordet flyder forskellige billeder, repræsenterende forskellige inspirationskilder. Søren fører bogen hen mod et af billederne, og en mere præcis information afsløres om inspirationskilden, som forsøger at bevæge sig væk fra Sørens bog. Han jagter den og ordet ”Afghanistan”, træder frem, ikke noget der tænder Søren, så han bevæger bogen videre rundt på Inspirationsbordet imod et billede af et stort billede af en bil, der langsomt og lidt forsigtigt nærmer sig Sørens bog. Han bliver nysgerrig, og bevæger sin bog hen mod billedet af bilen og ordet ”Status” træder frem. Søren synes det lyder lidt skørt i forbindelse med hans krimi, men vælger alligevel at bevæge bogen helt hen over inspirationskilden, og den bliver optaget i bogens aura, så der nu er 4 nøgleord. Samtidig begynder andre inspirationskilder der før langsomt nærmede og kredsede omkring bogens aura at fjerne sig fra den, mens nye tiltrækkes ganske langsomt.

Søren ser nu, at en af inspirationskilderne der flyder rundt på bordet ligner forsiden på en bog. Han bevæger sin bog hen mod denne bogforside, og den afslører sig som Dostojevskys ”Forbrydelse og Straf”, en bog Søren engang har set sin far læse... har den virkelig noget at gøre med ”Pigen der legede med ilden”?? Søren bestemmer sig for at finde ud af det, og bevæger sin bog hen over inspirationskilden, der med en lang glidende bevægelse lægger sig ved kanten af bordet, hvor forsiden og en lille forklarende tekst hæfter sig fast. Søren trækker ”Forbrydelse og Straf” ud over kanten på bordet, og en reference til hvor han kan finde bogen bliver printet ud.  

Søren finder lidt skeptisk den tykke bog frem af bibliotekernes arkiver, og går hjem for at læse om det virkelig er noget for ham. 

Noter om testpersoner fra test på Hovedbiblioteket.

Person 1:

Fakta: En yngre kvinde/pige

Biblioteksbrug: Låner ”aldrig” andet end CD’er. Læser efter eget udsagn langsomt og læser sjældent bøger.

Holdninger: Synes godt om idéen, da hun ikke ville vide hvilken bog hun skulle læse, fordi hun læser så lidt. Tog ”Reparation af Spunsvægge” med fra hylden – succes! Synes godt om ideen om en interaktiv enhed, fordi hun havde svært ved at finde rundt (jeg hjalp en hel del, måske for meget!).

Person 2:

Fakta: En dreng på 15-16 år.

Biblioteksbrug: Ikke meget

Holdninger: Var en god stifinder! Synes ikke bøgerne i sporet var så spændende. Mente at man skulle kunne vælge spor efter hvad man ledte efter (roman, historie…). Mente at det ville være sjovt at prøve devicen en enkelt gang og så aldrig igen.

Person 3:

Fakta: Pige, 23 år.

Biblioteksbrug: Meget på Statsbiblioteket, ca. hver anden uge på Hovedbiblioteket. Låner cd’er, læser blade i musikafdelingen, låner skønlitteratur, poesi og nogle faglige bøger.

Holdning: Kan godt lide idéen. Mener at man skal vide hvad man går ind til – hvad handler sporet om. Tror hun ville bruge det flere gange og kan li’ idéen om kendisspor. Synes godt der kunne være lidt information om brugeren bag sporet, men ikke en hel datingprofil - bøger er mere interessante end personen bag.

Person 4:

Fakta: Mand, 28 år.

Biblioteksbrug: Bruger ikke biblioteket ret meget, køber det han gerne vil have på nettet, hvis han endelig låner en bog, er det fordi han vil se om det er noget han gider købe. Er ikke udpræget interesseret i skønlitteratur.

Holdning: Synes at devicen var meget skæg, og var forbavsende god til at navigere efter billeder. Var ikke vild med at man skulle gå og "holde den op foran sit hoved" for at finde vej, og ville gerne have et mere radar-agtigt interface. Var ret glad for kendisspor, og forestillede sig at det kunne være vigtigt at få en idé om hvad man gik ind til.

Person 5:

Fakta: Bibliotekar

Feedback: Blev venligst udlånt af biblioteket. Syntes det var et spændende koncept, men mente vi skulle tænke meget over "leveringen" af devicen. Der er i forvejen virkelig mange ting der lokker på biblioteket, så det er svært at slå igennem. Samtidig mente hun, at man skulle vide hvad man "fik" for indsatsen på en ret klar og tydelig måde - folks attentionspan er åbenbart ret småt :) Med det på plads var hun glad for konceptet, og synes selv at et kendisspor ville være rigtig fint, da det havde virket i andre sammenhænge, f.eks. med fodboldspillere i læsekampagner og lignende. 

Spidsformulering

Name:
Associationsbordet

Quick Pitch:
Bordet skaber et legende interface til de forbindelser, associationer og værdier der findes mellem forskelllige bøger.

Genius idea:
Der findes et utal af forbindelser mellem forskellige bøger og fortællinger. Enten forfattere der er blevet inspireret af hinandens fortællinger,eller læsere der har genkendt kvaliteter i forskellige værker.

Hvis disse forbindelser kan synligøres kan det både være en inspiration til hvilke bøger man kan have lyst til at læse, og det kan tilføje en ny dimension til læseoplevelsen.

------

Name:
iSpy

Quick Pitch:
Biblioteket er et skatkammer uden mangler en skattejagt. Ved at tillade bruger at lægge spor
ud for hinanden kan man opnå større interaktion mellem brugerne og aktiverer ellers skjulte bøger og steder på biblioteket.


Genius idea:
Biblioteket handler om deling af oplevelser. Om det er gennem bøger, musik, steder er underordnet. Man kommer på biblioteket for at opleve.

Ved at give brugeren en elektronisk stifinder, som de enten kan lægge spor ud med, eller følge spor ved hjælp af, kan man tilføje en oplevelsesdimension til biblioteket som fysisk rum, samtidigt med at man synliggør materialer og aspekter ved biblioteket der ellers kan være skjult.

Hype/inspiration: Mæve

Lidt a kigge på i forhold til associationsbordet:

Mæve table application from Maeve installation on Vimeo.

short screencapture of the mæve table application

Project site with full credits: portal.mace-project.eu/maeve

notater fra mockup-session

Notater fra Associationsbords-mockup-sessionen

Mockup-sessionen blev afholdt med det formål at gøre vores lidt løse idé, associationsbordet, mere konkret og håndgribelig, ved at give os til at mocke den op. Vi greb det an ved at tage designartefakter fra tidligere designevents, f.eks. vores skitser af konceptet og resultater fra vore probes. Samtidig gik vi efter at gøre forløbet så konkret som muligt, ved at tage bøger vi kendte og ved at generere ”rigtige” associationer til bordet.

Generelt, var det en ret produktiv affære. Det at have tingene konkret i hænderne genererede forskellige idéer, og gjorde det mere forståeligt, hvad de andre deltagere i gruppen mente. Personligt havde jeg fornemmelsen af, at jeg oftere ”købte” de andres argument, fordi jeg kunne se det, og ikke på samme måde var nødt til at ”tyde” deres ord. Derfor, blev det lettere for mig at lade mig inspirere af dem, og udvekslingen af meninger og viden blev mere produktiv. Man kan sige, at det kommunikative aspekt af mockupsessionen var ret højt.

Spørgsmål:

·         Hvor kommer ordene/associationerne fra?

o   En fontæne i midten?

o   Fader ind?

o   Fra kanterne?

·         Skal associationerne repræsenteres af billeder eller tekst?

o   Tekst er utvetydigt selv på afstand, men billeder lokker...

o   Vi er nok landet på billeder – som så viser sin ”tekst” når man bevæger sit ”dyr” tæt på.

·         Hvordan reagerer associationer på dyrets kombinationer?

o   Flygter associationerne fra ”modsætninger” ?

o   Flygter associationerne fra kombinationer af associationer som ikke giver mange / ingen resultater?

o   Fader de bare ud i stedet?

·         Er de associationer der kommer frem, påvirket af den ’stak’ du allerede har?

o   Og hvis ja, hvordan håndterer vi så flere brugere?

·         Hvordan viser vi forslaget til en bog?

o   Bevæger de sig ud til kanterne efterhånden som de opstår, så man kan vælge at printe dem derfra?

o   Følger de i en ”hale” efter bogen?

o   Projicerer vi dem på forsiden af den aktive bog?

·         Hvornår skal forslagene komme frem?

o   Når ”stakken” er fuld?

o   Efterhånden som det er muligt f.eks.  ved 4/5 fyldte?

·         Hvad gør vi når ”stakken” er fyldt // og man æder endnu en relation?

o   Den ældste ”løse” relation falder af (og man kan så æde den igen hvis man vil)?

o   Nogle forslag kommer frem, og stakken nulstilles?

·         Hvorfor vælger man den bog man vil nu har valgt sig?

o   Hvilke forventninger går man ind med?

KYL BILLEDER IND :)

Associationsdyret v. 1.1

Oplæg

http://www.engagingexperience.dk/Home_files/Aesthetic.pdf



Mit oplæg - noget om æstetisk interaktion

Næste skridt med iSpy

Vi præsenterede resultaterne af vores prototype test til forelæsningen i dag. Martin og Tuck var specielt begejstrede for ideen med Celebrity Trails. Tuck påpejede også at vi kun kiggede på to typer brugere, nemlig hit'n run og hang abouts, men at der findes en trejde type som pt slet ikke er på biblioteket. Dette er rigtigt - men uinteressant på dette trin i processen. Vi er afklarede i forhold til at vi ikke forsøger at desigen til alle, men at vi håber at kunne øje eksisterende låneres brug af biblioteket, ved at øge kvaliteten af brugsoplevelsen og synliggøre materialer de ikke ellers ville have lånt.

Det besøget på Frederiksberg bibliotek viste, var at det var den rigtige prototype på det rigtige tidspunkt. Selvom vores papmodel havde flere problemer, viste den os tilstrækkeligt meget til at vi nu kan foretage mere kvalificerede valg om for udviklingen af næste iteration.

De begrænsninger som prototypen havde, kom til udtryk i forhold til tre forskellige aspekter:

1. UI Aspektet
   'Brugerfladen' i vores screenshots var langt fra færdigudviklet. Det betød at brugerne alene på UI niveau var låst til helt bestemte handlinger. Brugerfladen kan derfor have godt at en systematik gennemgang med den gode gamle HCI-hat på. Hvilke valgmuligheder skal der være på hvert skærmbillede, hvordan præsentere vi dem, hvor stor er 'gulf of execution', etc.
2. Det explorative aspekt
   For at vi for alvor kan teste iSpy'ens kvalitet som explorativt device kræver det at brugeren oplever at der et nærmest uendeligt antal trails. Men hvordan skaber vi en illusion af det på prototype nivieau? Vi kan selvfølgelig lave flere trails selv, men den arbejdsindsats der vil ligge i at opbygge dem, står næppe mål med resultatet.
3. Det rumlige aspekt
   Ideen er at vores iSpy skal iscenesætte rummet gennem feedback relativt til brugerens bevægelser, så den virker som kompas, gps og pilekvist i et. Hvis det skal implementeres i en prototype kræver det at vi kan læse brugerens bevægelser, retning og position i rummet. Specielt position bliver problematisk at gøre præcist nok. Det vil muligvis være muligt at gøre med WiFi triangulering, men at opbygge dette i en fungerende prototype indenfor den tidsramme vi arbejder med er næppe muligt.

Fokus nu bliver derfor en hård afvejning af hvilke aspekter vi vil prioritere at arbejde med. Endnu en overvejelse i den forbindelse er i hvor høj grad vi vælger at fokusere på udvikling af prototype eller udvikling af præsentatinsmateriele ala video-scenarier.

Den umiddelbare koncensus til mødet onsdag var at udvikle på prototypens å meget som muligt frem mod demodagen, og så lave præsentatinsmateriale efterfølgende i det omfang vi finder det nødvendigt.

Skitse af associationsbord

Beskrivelse af associationsbord (v. 0.0000001)

Touchbord, som æder associationer

hver bog man ligger på touchbordet indeholder nogle associationer....

bevæger man sin bog hen over en association eller andet, bliver det "tilføjet" til bogens eksisterende "hale" af associationer, så man f.eks. har "krig" "kærlighed", som de to originale og så "æder" en ny, så du har et "krig, kærlighed, hanne vibeke holst".


flere associationer bevæger sig ind på bordet, og nærmer sig eller fjerner sig fra ens "bogdyr", der er et resultat af de associationer man har har "ædt". Efter noget tid bevæger de sig ud af bordet eller fader ud, og nogle nye kommer ind.

Man kan altså bygge på sin bog ved at æde 2 associationer, som så kombineret med dem bogen allerede havde.


Hvis man "ryster" sin bog, "falder" de tilknyttede associationer ud af bogen og ligger på bordet... og på den måde kan man altså f.eks. tage 2 bøger, rystede dem, og derefter "æde" deres associationer - så man kan tage indholdet af et par bøger, ryste dem og bygge sit associationsdyr ud af det.


De associationer der er på bordet flygter eller nærmer sig afhængig af hvad de synes om associationsdyret man har konstrueret - på den måde kan det være lidt svært at fange bestemte ord, hvilket tilføjer en ekstra legende/modstandsgivende dimension

Associationsvæggen / Dyret / whatever

Inspirereret af den originale inspirationsmaskine og ønsket om at gøre det at søge sig frem til bøger til noget taktilt, fandt vi på associationssatanen, der mangler et bedre navn.

Den er temmelig simpel indtil videre, for så vidt at tanken er at man samler en bog op, og kører den hen over en stor touchskærm, meget stor, 5x2 meter. Til bogen er der knyttet en række associationer, f.eks. relaterede bøger, relaterede ord og lignende. Samtidig er der en række andre ord og modassociationer, som ikke hænger sammen med bogen.

Man kan bevæge bogen hen over forskellige associationer, for at "spise" den, og derved danne en ny associationsrække, som så er summen af bogens oprindelige associationer + de spiste - på den måde vil Bridget Jones dagbog der spiser ordet "krig", give nogle andre associationer end blot bridget jones rent.

Data fra prototypetest på Frederiksberg Bib.

Input fra brugerne:

• Det er uinteressant hvem "Nicolai" er (mindre datingprofil!). Det er mere interessant hvorfor han er interesseret i marsvin og Heidegger.
• Mulighed for at søge et spor (på en terminal) ud fra samme interesser eller modsatrettede interesser.
• Kendisspor: Følg Hanne Vibeke Holsts spor - måske en god "icebreaker"?
• Hele profilen fra starten, så man ved hvad man går ind til - kontra skjulthed.
• Achievement-levels for at fuldføre sporet (genkende brugeren på lånerkort eller personnummer) - eller bare en statusbar, der viser hvor mange procent af et sport man har gennemført-
• Klik for at vælge spor kontra gå hen mod sporet for at vælge det - information overload?
• Download den bog du står ved.

• Sammenhængen det fysiske rum og det digitale lag - hvor tæt skal koblingen være?
• Etiske hensyn kontra personlig frihed - hvad gør vi med personen der viser noget obskønt?

Spørgsmål til overvejelse:

• Skal vi tagge steder, bøger eller bare positionere billeder?
• Skal vi fokusere mest på personer, steder eller bøger?

Personfokus: Det, at der kun findes spor, hvor dem, der har lagt sporet, er på biblioteket.

Steder: At man kan se andre spor end det man følger.

Bøger: At gemme spor i bøgerne

lidt reflektioner om mockup-testen

Lokation: Frederiksberg Hovedbibliotek i københavn

Et par kommentarer om konstruktionen af mockuppen:

Mockuppen bestod af en papskive, som skulle gøre det ud for en PDA, hvor det var muligt at indføre forskellige A6-størrelse stykker af pap, som skulle gøre det ud for de forskellige skærmbilleder på PDA’en. En forholdsvis simpel konstruktion, og hvad vi ikke havde i funktionalitet håbede vi at kunne klare ved at etablere et sprogspil, hvor deltagerne i testen ”købte” hvad funktionaliteten var.

Positionering: Da Ispy benytter sig af positionering og mockuppen ikke havde denne funktionalitet, voldte det et vist besvær at få brugerne med på den del af forståelsen, specielt hvis de ikke var bekendt med positionering. Deres mest anvendte metafor blev ”ligesom et kompas”. En idé til at prøve at mocke pas-funktionaliteten op kunne være interessant af få sat i spil.

Interesse i bog-inspirationen kontra personen bag: Det er mit indtryk, at brugerne som udgangspunkt mentalt skilte skaberen af sporet og de forskellige bøger fra hinanden – således gav Astrid og Thomas udtryk for undren over hvad de skulle med informationen om personen, da de egentlig bare ville have en bog. Astrid kommenterede dog, at hun synes det var lidt fedt at det nærmest virkede lidt som ”dating”.

Jeg foreslår her, at man prøver igen men med knapt så personlige informationer, og mere bogrelevante informationer... alternativt skal vi arbejde med om det måske ikke rent faktisk skal være personen man følger, og prøve at tone fokus på bøgerne ned, ihvertfald i mockuppen.

Koblingen mellem rum og bog: Det var lidt forskelligt hvorvidt og hvordan folk købte koblingen mellem stedet, biblioteket, og indholdet af PDA’en. Jeg tror dog, at det var fordi nogle af dem var lige lovlig amazon-begejstrede, men måske kunne en interessant ting at prototype være at vise hvilket spor man pt. fulgte samtidig med at vi indikerede hvilke andre spor der lå der hvor man gik rundt, for at give indtrykket af det levende og fysiske bibliotek? Det er svært at gøre godt, men samtidig vil gevinsten være at man lettere kan ”skifte spor” undervejs, et ønske vi selv har. Det vil efter min mening give linket mellem rummet og de oplevelser der markeres et dybere niveau, for hvem ved hvilke interessante spor der gemmer sig hvis man prøver at vade ned i lokalarkivet? Samtidig kan skaberen bevidst lade sit spor krydse andres spor... hvilket måske in turn kan gøre Ispy mere social.

Samtidig snakkede vi om hvorvidt man kunne afkoble det rumlige aspekt fra bøgerne, således at det man fulgte var et spor af bøger, fremfor et spor af en person. Det synes jeg er interessant nok (specielt fordi man så vil kunne tage spor fra flere biblioteker og bruge på det enkelte), men samtidig synes jeg måske det bliver lige digitaliseret nok. Det skal forstås på den måde, at det jo så rent faktisk bliver ligemeget hvilket bibliotek man er på, og måske helt ligegyldigt om man er på et bibliotek overhovedet – hvorfor så ikke bare præsentere en liste af bøger rent digitalt, og en knap til at bestille dem på? Jeg synes noget af Mettes originale koncepts styrke var, at

Prototype

Association Engine (associationsgenerator)

Et meget overordnet koncept, der primært er en struktur eller "API" for mere brugbare koncepter i form af installationer, mobile enheder m.v.

ISpy

nye koncepter

Nicolai:

full disclosure: konceptplancherne

http://picasaweb.google.com/nbhansen/KonceptplancherSomJpg#

Her har I alle konceptplancherne :)

Fremskridt

i can haz urb-int-oplæg?

Teksten: http://ocs.sfu.ca/nordes/index.php/nordes/2009/paper/viewFile/261/137

Oplægget: http://docs.google.com/present/view?id=dgkfbst9_873ms9b2kd3&interval=60

Opgave til anden gruppe

Udleveret materiale

Design space explorer

De to fremtidsscenarier

En stak inspirationskoncepter vi har lavet

Opgaver

1) Læs de to fremtidsscenarier, og svar på følgende spørgsmål for begge scenarier:

1.1 Beskriv hvilke værdier der kommer til udtryk i scenariet

1.2 Beskriv teknologisynet i scenariet

1.2 Beskriv synet på brugeren i scenariet

1.3 Hvad kan I godt lide ved scenariet?

1.4 Hvad kan I ikke lide ved scenariet?

2) Lav et scenarie der anvender de identificerede værdier, teknologisyn og syn på brugere, ved at tage jeres svar fra spørgsmål 1.1, 1.2 og 1.3, og kombinere dem med et eller flere af de udleverede inspirationskoncepter.

3) Lav et scenarie, hvor i anvender jeres egne værdier og teknologi/brugersyn til at lave et scenarie ud af et eller flere af de udleverede inspirationskoncepter

Referat 2009-10-05

1) Planlægning af probes

Tidsplan lagt i Google Calendar.

2) Præsentationer af persona, scenarier og sted

Find artefakter fra oplæg i gruppen!

3) Videre med vision m.v.

På baggrund af præsentationerne og oplevelserne på biblioteksseminaret, samler vores interesse sig om et projekt med nøgleord som explorativitet, inspiration, deling, fysisk interaktion (dvs. ikke tastatur og mus). Vi sigter efter at lave samme projekt i begge fag.

Situationer:

• To personer kommer ind - hvad skal vi tilbyde dem?
• En person kommer ind, men ved ikke hvad han skal låne.
• En person kommer ind og vil gerne dele noget.
• ...

Og så gik der "Design space explorer" i det:

Vi markerede hver hvad vi "bedst kunne lide": Mette: grøn stjerne; Ture: rød krussedulle; Nikolaj: rød streg; Storm: grøn streg; Thomas: blå streg.

Der samler sig en form for konsensus om Interaktion: "føle/taktik", Situation: "inspiration/browse", Emotionelt ideal: "nysgerrighed", Materialer: "skønlitteratur".

En læsbar udgave:

4) Udformning:

a) Oplæg til Urban Interactions

Nikolai kører solo.

b) Oplæg til iDop

- se ovenfor!

c) IC workshop

Mette: Dokumentation, forplejning.

Ture: Facilitator, kamera

Thomas: Facilitator, præsentationsoplæg

Storm: Dokumentation,

Nikolai: Dokumentation, præsentations-codriver

Scenarie 2

Jokum på 32 skal på tur med familien i weekenden og mangler noget læsestof til når onklerne bliver alt for fulde og kedelige. Han går ned på Hovedbiblioteket for at låne en bog. Han er stadig ikke den store litteraturkender og ved ikke helt hvad han skal låne. Han har dog en idé om at det skal være en bog med satire og krig.

I skønlitteraturafdelingen hent til inspirationsmaskinen. Fra en reol ved maskinen vælger han nøgleordsartefakter – ”satire”, ”krig” – og fylder dem i en kasse ved inspirationsmaskinen. Han trykker på en stor rød knap og straks lyser forsiderne på nogle bøger med indbyggede skærme op med forslag til hvad biblioteket har med de to nøgleord. Han kan tippe hver enkelt bog for at ”bladre” i den. Han finder en bog der ser interessant ud og ryster bogartefakten for at aktivere findefunktionaliteten der via bluetooth-teknologi fører ham hen til den hylde hvor papirbogen står. Han låner bogen på en låneautomat og går tilfreds fra biblioteket.

Personas

Anette Ganzler (nicolai)

Anette er 59 år gammel og fraskilt på 9. år. Hun har 2 voksne børn på 23 og 29, og har arbejdet på en fabrik hele sit liv. Hun er blevet arbejdsløs for et par år siden og har, delvist gennem sin fritid, delvist gennem diverse AF-kurser nået et vist kendskab til IT. Hun har for nylig fået både internet og computer derhjemme, som bliver brugt flittigt, primært til at søge information om "real life"-oplevelser - hendes yndlingswebsite er amazon.co.uk, som hendes søn har vist hende. Anette har siden sin skilsmisse boet i en af de bedre lejligheder i Gellerupparken, og kender både danskere og indvandrere. Hun er ikke synderligt politisk interesseret, men stemmer på Socialdemokratiet til hvert valg - delvist af egoistiske årsager som velfærd, delvist fordi at det har hun altid gjort.

Anette er nysgerrig, og aldrig bange for at kaste sig ud i noget, som relaterer til hendes eksisterende interesser. Således er hun for nylig, gennem sin datter Anne, begyndt at engagere sig i det lokale musikmiljø, og har efter sin arbejdsløshed og skilsmisse genopdaget sin interesse for rockmusik som f.eks. Led Zeppelin, The Doors og Rolling Stones.

Når Anette virkelig skal slappe af, elsker hun at se fjernsyn, eller høre musik. Hun går af og til på biblioteket, mest for at låne musik hun ikke kender, men også for at låne forskellige bøger hun ikke har tænkt videre over hun gerne ville have. Hun er glad for krimi/thriller-genren, og går gerne over i den afdeling og kigger sig lidt omkring. Det kan godt tage lang tid, og generelt er et træk ved Anette at hun både er nysgerrig, og tålmodig med god tid. Hun kan således godt lide virkelig at "snuse" rundt i de forskellige oplevelser, i pladebutikker, biblioteker og andre steder. Nogle gange bliver hun glædeligt overrasket, og nogle gange ender hun med noget hun ikke kan lide. For Anette, er udforskningen en del af charmen ved hendes mediebrug.

Jørgen Gregersen (Thomas)

Jørgen Gregersen er 67 år, har en kone, to børn på omkring 40 år og en hund. Han er pensionist efter 40 år som pedel på en folkeskole. Han bor i et parcelhus i udkanten i Tranbjerg. Hans tid går med at passe haven og huset, spille canasta og petanque i den lokale pensionistklub og lave slægtsforskning. Hans medieforbrug er begrænset til P4, Stiftstidende og hvad man kan fange med en analog tv-antenne. Politisk hører han til på venstrefløjen, har i mange år stemt socialdemokratisk, men overvejer DF.

Han har en computer med internetforbindelse, men han er ingen computerhaj. Han bruger kun få sider på internettet. En af dem er hovedbibliotekets hjemmeside, hvor han søger efter materiale i forbindelse med slægtsforskning og bruger lokalhistorisk arkivs databaser over folketællinger m.v. Han kommer kun på biblioteket for at hente bestilt materiale eller hvis han har et andet ærinde.

Malik Hakim (Storm)

Malik Hakim er 15 år. Hans irakiske forældre flygtede til Danmark og i øjeblikket bor de sammen med hans to søskende i en fireværelses lejlighed i Gellerup. Hans far, der drev et firma i Irak, er i øjeblikket arbejdsløs og hans mor læser til social og sundhedshjælper.

Malik Hakim har gode venner i Århus V og er medlem af 8210 Rapclub, hvor han sammen med andre unge rapper sine tanker ud til verden. De har sammen optrådt på hovedbiblioteket, hvilket var en stort succesoplevelse.

Han keder sig lidt i skolen og hænger nogen gange ud på biblioteket når de andre har timer. Her surfer Malik på nettet, læser irakiske nyheder og spiller et gratis online rollespil. Nogen gange komme der sure folk og smider ham være fra computeren, hvis han har siddet der længe, men normalt kan han sidde i fred.

På biblioteket har Malik ro til at være sig selv og det er et godt sted at mødes med vennerne - biblioteket ligger centralt og herfra kan de gå videre ud i byen. Selvom Malik læser rimelig godt, så synes han bøgerne er kedelige. Indimellem kigger han i tidsskrifter med tatoveringer og biler. Hans drøm er at blive en berømt rapstar.

Scenarie 1

Anette slukkede for sin DVD-afspiller, og sad stille for en stund, lidt rørt over den DVD hun havde lånt på biblioteket. Det havde alligevel taget noget tid at få den hjem, og de to andre hun lånte ved samme lejlighed var slet ikke af samme kvalitet. Tænk at lave en teaterkoncert på 1½ time over en Rolling Stones sang, der varede under 4 minutter?! Hun hadede ellers teater, synes en god film var langt bedre, men når det nu var Rolling Stones, og så endda hendes favoritsang 'Angie', var hun alligevel blevet nysgerrig.

Anette bestemte sig for, at hun ikke skulle være den eneste der fik glæde af DVD'en, og næste dag tog hun ind på biblioteket, med nogle af de ting hun syntes repræsenterede de vigtigste øjeblikke i teaterkoncerten; en knaldrød læbestift, en tom pung, 3 små lapper papir hun havde nedskrevet et par forskelige linjer fra sangen på, og en gammel hat. På biblioteket åbnede Anette oplevelseskassen henne i den nye inspirationsafdeling. Hun tog sig tid til at udvælge små brudstykker fra DVD'en, lidt tekst hun tastede ind, en kort talesekvens hun selv optog, og forsøgte at indfange det hun synes var følelsen og essensen af forestillingen - det der var det vigtige for den gode oplevelse DVD'en var, for hende... og matchede dem til de forskellige ting, noget Anette nød at gøre da hun synes det gav det hele et mere personligt præg, og gjorde oplevelsen til hendes egen.

Læbestiften påvirkede karakteren af Anettes optagelse og gav den en lidt rosenrød følelse, som anette ikke helt syntes indfangede den desperation hun lagde i sangen, og rodede derfor i kassen med forskellige ting, der stod i inspirationsafdelingen. Hun fandt til sin tilfredshed i stedet en pakke kleenex, åbnede den, rodede lidt med nogle af dem for at give den et halvkrøllet præg, og nød med et lille smil og en frydefuld fornemmelse den lidt melodramatiske følelse som hendes link til en af forestillingens sange nu gav. Tilfreds lukkede hun kassen med sine ting og, og stillede den i det store inspirationskatalog, og skrev "Angie" på kassen - måske en lidt for åbenlys reference, syntes hun, men omvendt kunne hun ikke lige komme på noget bedre.

----------------- 3 MÅNEDER SENERE --------------------

Olaf kedede sig, og syntes egentlig at inspirationsafdelingen var et spændende sted. Men han var i et klassisk dilemma - han vidste han ville have en oplevelse, men havde ingen anelse om hvilken han skulle tage. Det gav ikke rigtigt mening at give sig til at grave i de mange forskellige kasser, og egentlig virkede deres lidt prætentiøse navne også kedsommelige - "Tysk fænomenologi" ? Sikke noget skrammel!

I stedet gik han over i "Rodekassen", og samlede en gammel hat op, og prøvede eksperimenterede at vifte den foran oplevelsesvæggen. Forskellige andre menneskers indlejrede oplevelser fejede hen over ham, i få sekunders klip, kedelige lange sekvenser med gangstere, sabotørromaner fra 2. verdenskrig, altsammen ting som andre mennesker havde følt en gammel blød hat kunne repræsentere. Olaf kendte godt principperne, og tog derfor hatten på, og samlede et par sære papirlapper op med ordene "All the dreams we held so close seemed to all go up in smoke".

Olaf fik et par forskellige oplevelser frem nu, og prøvede at samle en tredje ting op, en gammel blyant, og fik til sin store frustration en blank væg, og tilbuddet om at skabe sin egen oplevelse med de 3 ting. Det interesserede Olaf lidt at folk tydeligvis lagde forskellige betydninger ind i hatten, det var jo bare en hat? Han smed blyanten, og prøvede igen, og en sær stemme og et androgynt ansigt fangede hans opmærksomhed, men klippene var for korte, og der var ingen måde at fastholde dem, eller grave dybere i den fremmede persons oplevelse.

Han stirrede frustreret og ivrigt ned i kassen med forskellige ting... efter et par forsøg, som gav sære oplevelser, endda noget der virkelig virkede som et menneske med problemer, ramte han jackpot, da han iført hatten, samlede en gammel tom pung op... Anettes oplevelse af teaterkoncerten vældede langsomt frem, og gav forskellige hints til andre ting, der udvidede hans kig ind i anettes oplevelse. Olaf smilede, han var ved at være god til det her, og det pirrede altid hans nysgerrighed at stå og rode med alle de sære ting som folk forbandt med noget så simpelt som en DVD. Måske skulle man låne den? Det virkede ihvertfald sært at forbinde en kleenex med sangen, måske ville noget med kærlighed have været mere passende.

Olaf gættede på, at afsenderen af oplevelsen måtte have oplevet noget ulykkelig kærlighed, siden han/hun forbandt de forskellige linjer om kærlighed med kleenex og tårer. Han bestemte sig for at låne teaterkoncerten, og se om han havde misset noget undervejs - måske handlede koncerten rent faktisk om ulykkelig kærlighed?

Biblioteksseminar

Nikolai, Storm og undertegnede var til bibliotekseminar på hovedbiblioteket. Der deltog knap 30 personer. Udover os deltog et par andre IMV'ere, men flest var bibliotekarerne. Seminaret bestod af fire oplæg og en workshop i fem grupper. Formålet var, så vidt jeg forstod, at få konkretiseret projektet "interaktivitet på biblioteket", så Bibliotekstyrelsen kunne få noget at tage stilling til og følgeligt uddele penge til.

De fire oplæg var

• Sofie Beck, ph.d.-stud. v. arkitektskolen, om interaktive møbler
• Tobias Ebsen om mediearkitektur (eksemplerne var nogenlunde de samme som han kørte igennem i UI)
• Eva Eriksson om bl.a. det interaktive børnebibliotek
• Jesper Kjeldskov (?) om et projekt på Federation Square i Melbourne med nogle mobile enheder.

Workshops

• Ved mit bord opfandt vi noget i delings/inspirationsgenren til bibliotekets børneafdeling. [forklaring følger!]

Hvad blev vi klogere på?

• De to problemstillinger omkring digitalt forbedret søgning/explorativitet/browsing ("coverflow") og det social-digitale-delings bibliotek var nogle af de første der kom op. Vi er ikke specielt originale!
• Det er ikke helt skidt, da det viser at vi bevæger os hen mod noget der giver mening for folk der arbejder i domænet.
• Tilføj endelig mere!

Pilotprobes refleksion

I sidste uge fremlagde vi vores Probes for resten af holdet. Den umiddelbare kritik fra Tuck, som undertegnede husker det, var, at den æstetiske udformning af vores Probes ikke var ”flot” nok, og at vi skulle overveje at gøre lidt mere ud af ”indpakningen” for at vores deltagere/brugere blev begejstrede for dem. Vi var delvis enig i denne kritik forstået på den måde, at vi godt kunne se at nogle af vores papkasser var blevet behandlet en smule skødesløst. Omvendt synes vi heller ikke at Probesene skal være så flot udformet, at det hæmmer folk i at bruge dem af frygt for at ødelægge det overordnede æstetiske indtryk.

En anden kritik lød at vi var for ufokuserede på, hvad det var vi ville undersøge med vores probes, hvilket vi er enige i. Vi sigtede alt for bredt med vores spørgsmål og opgaver, idet vi ikke var sikre på hvad vores domæne egentlig var og hvad vi ville undersøge.

Målgruppe og deltagere

Vi rekrutterede venner og venners venner til at afprøve vores pilotprobes – 4 deltagere i alt. Vores overordnede erfaring med valg af deltagere har været at være mere kræsne i vores valg. Optimalt ville være at rekruttere engagerede deltagere fra en lidt bredere målgruppe næste gang. Folk som ikke deltager af pligt, men af lyst.

Udbytte af vores Probes

Det overordnede indholdsmæssige udbytte af vores Probes var ikke overvældende.

Dette skyldes til dels vores noget uklare fokus og udformningen af vores probes. Det virkede til at deltagerne var usikre på, hvad det var vi ville have dem til at gøre.

Det der synes at give størst udbytte, var når vi stillede en konkret opgave; f.eks. Et sted der er godt at læse. Pakupakuen var måske nok sjov, men formålet med den var der vist ikke mange (inklusiv os selv), der forstod.

Et andet problem var med hensyn til at få deltagerne til at tage og sende billederne til os. Det ser ud til at folk er så meget inde i mobilteknologien som vi antog, eller også gad de bare ikke at sende og billeder. Det har næppe været pga. udgiften, da vi vedlagde 20 kr. som kompensation for MMS udgifter.

En løsning til næste gang kunne være at vedlægge et engangskamera, men det vil være en relativ dyr løsning. En anden løsning kunne være at vi, når vi henter probsene, overfører billederne fra deltagernes mobiltelefoner til en computer, så kan vi samtidig få en uformel snak med dem omkring deres oplevelser.

Probes 2.0

Tidsrammen for udsendelsen af næste omgang Probes, ser umiddelbart ud til at være en smule stram, især hvis vi skal nå at have dem tilbage og analyseret inden turen til KBH d. 27-28. okt. Men måske behøver vi ikke have dem tilbage inden…

Personligt vil jeg hellere bruge lidt mere tid på udformningen og have dem længere tid ude hos deltagerne end at sende halvgennemtænkte probes ud.

Rekruttering af deltagere skal vi også have gang i. Volumenmæssigt tænker jeg, at vi kan ”nøjes” med omkring 10 personer, selvom jeg har indtryk af at Tuck tænker i højere numre. Vi kunne evt. sætte et opslag op nede på Hovedbiblioteket eller i ugeavisen, eller tage fat i aftenskoledamen. Jeg tænker at vores probes minimum skal være ude hos brugerne i tre uger.

Idéen som Tuck nævnte med at sende deltagerne mails eller sms’er under forløbet, for at vedholde deres engagement synes jeg er en rigtig god idé.

Og vigtigst af alt skal vi have vores fokus på plads. Hvad vi vil med vores Probes og hvorfor!

Kommenter lystigt!

Brainstorm Workshop

Efter intense abstrakte diskussioner omkring bibliotekets værdier følte vi, at det var tid til at få konkrete operative billeder og konceptskitser på banen.

Som foreløber for den delvis strukturerede Inspiration Card Workshop valgte vi først at lave en fri ustruktureret Brainstorm Workshop. De frie rammer åbnede op for fjorten konceptskitser og en videre diskussion af værdier for vores kommende koncept.

Fordelen og samtidig udfordringen ved workshoppen var, at vi fik meget materiale til videre refleksion. Samtidig fik vi indtryk af hinandens idealer i forhold til konceptudviklingen. Workshoppen skabte derved grundlag for at opnå en større fælles forståelse af, hvilken vej konceptet skulle gå.


De fjorten koncepter præsenteres kort nedenfor:

• Book Destruction: Vores forhold til bøger som objekter er meget styret. Installationen / eventet giver mulighed for at inteagerer med bøgerne ved at rive dem i stykker. Evt. kan brugerne rive alle de kedelige sider ud så kun "den gode historie" står tilbage. Derved skabes nye historier igennem fravalg frem for tilvalg af indhold.
  
  
• Co-Op Reading: Inspireret af mødre der læser for deres børn samt pair programming. Læseoplevelsen behøves ikke at være for individet. Ved at introducere social interaktion evt. baseret på spilmekanik kan fortællingen kun oplevelse i samarbejde. F.eks. kan fortællingen være fragmenteret og fordelt mellem brugerne.
  
  
• Deling Som Digitale Lag: Multitouchbord der indbyder til social interaktion. Resten af konceptskitsen kan ikke tydes.
  
  
• Den Digitale Boghylde: En digital boghylde placeres sammen med de almindelige bogholder. Den digitale boghylde er kendetegnet ved at være stemningsmættet i forhold til det aktuelle indhold. Hylden med krimier udsender skrig og røg, dæmpet lyssætning. Boghylden augmenteres således den bliver en oplevelse i sig selv og en teaser for bøgerne på hylderne.
  
  
• Det Sociale Diskussionsrum: I det afgrænsede rum er en af ydervæggene en digital overflade. I rummet foregår der diskussioner understøttet af taggede artefakter. Når en diskussion er fuldendt kan et af disse objekter smides over i "det sociale hjørne". Hvis objektet f.eks. er en bold, vil den digitale væg afspejle indholdet i form af f.eks. animationer med fodbold. Således kan udefrakommende se på væggen, hvad der bliver diskuteret inden i rummet og evt. selv komme ind og deltage. Den usynlige diskussion bliver synlig.
  
  
• Forfatter Facebook: Facebookligende applikation bruges til at skabe relation mellem læser og forfatter. Når læseren tager en bog op og placerer den i installationen, kommer forfatterens facebook profil op. Her kan man se lidt om forfatterens liv og se vennelisten til andre (og relaterede) forfattere.
  
  
• Følebogen: Følebogen giver læseren mulighed for at udtrykke sine følelser over for historien. Således kan en dårlig historie få bank ved at slå i bogen eller slå den ned i jorden. En personlig og rørende fortælling / bog kan belønnes ved at læseren krammer eller kysser objektet. Derved bliver følelsesudveklingen tovejs. Følelserne kan evt. "opbevares" i bogen, så nye brugere kan se hvad tidligere brugere har følt.
  
  
• Genfortælling: Samarbejde. Historien er ikke fikseret i bogen, men skal opleves i samarbejde med andre brugere. Ved at genfortælle bidder af historien for hinanden styrker den sociale interaktion læseoplevelsen. Ligeledes er det kun det mindeværdige begivenheder i fortællingen, der overlever fra bruger til bruger.
  
  
• Hyper eBook: Fremtidens ebog læser, der ikke kun er effektiv, men ligeledes konstrueret så den efterligner bogens mere taktile egenskaber. Forsiden er af læder, men motivet og teksten kan udskiftes, således bogen altid har et personligt præg der afspjler indholdet. Ligeledes kan Hyper eBook tilsluttes vandhanen, så man selv kan vælge hvor tung enheden skal være. Derudover er den effektiv i sin håndtering af materiale og byder på spøgefunktionalitet.
  
  
• Mediefacade Inspiration: En mediefacade opsættes i biblioteket og fungerer som inspiration til udlån. Indholdet på mediefacaden stammer fra en database der registrerer populære udlån. Meget populære udlån er repræsenteret som store bøger på facaden, mens mindre populære bøger stadig findes, blot som små objekter.
  
  
• Netmusik Automat: Netmusik automaten sættes op på strøget og giver direkte adgang til bibliotekernes netmusik. Forbipaserende kan komme forbi, tilslutte deres mp3 afspiller og tappe musik ned på enheden. Det tager kun kort tid og straks efter kan brugeren fortsætte sine daglige gøremål, men nu med ny musik i lommen.
  
  
• Puzzel Book: De enkelte bog er en brik i et pudslespil. Således skal brugerne først finde bøgerne og derefter mødes og sætte dem sammen. Forskellige kombinationer af bøger giver forskellige historier. Den enkelte bog har et tema (f.eks. kærlighed eller krig) og når bøger sættes sammen opstår den nye historie på baggrund af temaerne.
  
  
• Shaker Book: Shaker book kræver at du ryster den. Du åbner bogen, læser en side, lukker bogen og ryster den. Således kommer en ny tilfældig side frem næste gang du åbner bogen og historien kan fortsætte. Shaker Book shuffler siderne hver gang du ryster bogen og giver mulighed for uforudsete og non-linjære historier.
  
  
• Søge Artifacts: Frem for at søge på keywords, benyttes fysiske artefakts som søgeobjekter. På en digital overflade, f.eks. et bord, placeres artefakter, som brugerne kan relatere til. Der kan f.eks. placeres en rose og en pistol på bordet. Ved siden af bordet står en skattekiste. Når man har placeret artefakter som man synes om på bordet, kan man åbne skattekisten og finde en bog der passer til temaet. Der kan enten benyttes sande objekter (en ægte rose) eller repræsentationer (en blok, hvorpå der er tegnet en rose på). Den ægte rose vil give et andet følelsemæssigt respons end repræsentationen, men vil samtidig være mindre holdbar.

Værdidiskussion:

Ud over de forskellige koncepter havde vi en intern værdidiskussion i gruppen, hvor vi reflekterede over læseoplevesen. En af delkonklusionerne var at læseoplevelsen er yderst sammensat og påvirket af indre faktorer (f.eks. humør, mæthedsgrad etc.) samt ydre faktorer (f.eks. stolen, støj i lokalet etc.). Derved kan læseoplevelsen (eller biblioteksoplevelsen) påvirkes ved at ændre på disse faktorer. Den computermediere oplevelse og de digtale artefakter som vi vil producere udgør derved kun en lille del af totaloplevelsen.


Opsummering:

Workshoppens resultat pegere på to mulige hoveddomæner for konceptet:

1) Læseoplevelsen (hvad definerer en god læseoplevelse og hvordan kan vi understøtte denne igennem en computermedieret oplevelse?)

2) Søgeoplevelsen (hvordan finde vi som brugere nye materialer der udfordrer os. Hvordan laver vi æstetetisk søgning, hvor effektivisering ikke er målet, men derimod ønsket om at blive gældelig overrasket i søgningen?)

Foreløbigt blev vi enige om at den eksplorative søgning af bibliotekesmateriale var et spændende domæne at arbejde videre med, men at den æstetetiske og udfordrende oplevelse skulle være i fokus. Ligeldes vil vi gerne arbejde med flerbrugerinteraktion.

Til borgermøde om Multimediehuset I

Nikolai og undertegnede har været til borgermøde om multimediehuset. Efter en kort introduktion til planerne for huset v/ arkitektfirmaet gik der workshop i den, igen forestået af arkitekterne.

Deltagerne var fysisk fordelt ved to borde (med kaffe, slik og frugt, hvilket blev vel modtaget af deres udsendte!). Workshoppen var opbygget sådan at de to grupper/borde indledningsvis behandlede samme emne og efter en kort pause gik over til to forskellige emner. Vi fordelte os, så vi dækkede begge emner. Emnet ved mit bord var medier (som i bøger, cd'er, dvd og "hvor er vi på vej hen"). Strukturen var dog meget åben og samtalen fik lov at bevæge sig i mange forskellige retninger, samtidig med at arkitekterne havde nogle spørgmål med hjemmefra som blev kastet ind i processen. Jeg forsøgte i øvrigt ikke at holde mig uden for diskussionen ("skal man vide hvordan det er at være jazzpianist...") og der var en præsentationsrunde, så vores rolle som studerende var fastslået overfor de andre deltagere.

Men nok om processen. Hvad blev vi klogere på? Jeg fandt i hvert fald ud af at noter betaler sig... men lidt stikord frit fra hukommelsens tåger:

• Cykelparkering; hvor sikker, hvorhenne, (alle deltagere ved mit bord var cyklister, så de andre måder at komme til biblioteket kom ikke i spil)
• Ankomstområdet, hvordan gør man det rart at færdes på?
• Emneopdelt samling modsat den nuværende typeopdeling; rollespil, krimiområde...
• Forskelligartede læseområder; herreværelset, studieceller, café
• Synlige bibliotekarer; uniformer, synliggørelse af kompetencer ("Bibliotekar Tina Rasmussen, ekspert i hvaler")
• Mulighed for at kalde en bibliotekar op på skærme/terminaler rundt om i bygningen
• Planlagt butik i biblioteket; hvad skal den sælge? Oplevelser, bøger, Århus Kommune-ting...
• Planlagt café i biblioteket; hvordan skal den indrettes, hvad gør den rar at være på, hvad skal den sælge? Starbucks, Lynfabrikken, boghandel/Sigfreds kaffebar, cafeteria-agtigt, et sted man kan tage børnene med en aften og få et ordentligt måltid mad og måske låne et par bøger
• Indgangspartiet; det skal ikke være et kø-område, hvad skal vises på skærmen?
• Søgning, at finde materialer; laserlys der guider én
• "Browsing"; det er også rart bare at gå rundt og blive inspireret
• Fremtidens medier er digitale; podcasts mv. på biblioteket, bøger har en kvalitet, man bliver træt af at læse på skærmen (der blev iværksat en runde hvor deltagerne på skift blev bedt om at svare på hvad var fremtidens medier bliver, noget som for de fleste var svært at forholde sig til)

Det var umiddelbart det - jeg går ud fra at Nikolaj leverer en part II med sine refleksioner.

Affinity diagram - papirudgaven!